Café-fællesskab
Folkekirkens Hus Esbjerg
Caféen er åben alle hverdage fra kl 9:30.
Der er gratis te, kaffe og morgenmad.
I caféen er der plads til alle unge. Du kan være her anonymt og skal ikke henvises fra kommunen.
Kom og vær med til hyggeligt samvær.
Her er mulighed for at få en snak med de frivillige og ansatte, samt andre unge i caféen.
Det er muligt at deltage i forskellige aktiviteter, du selv er med til at bestemme.
I stuen er der mulighed for at snakke, spille kort eller diverse brætspil. Lave lektier eller bare hygge sig med de andre unge der er her.
Det er muligt at lave forskellige kreative ting, hvor kun fantasien sætte grænser.
I kælderen er det muligt at spille playstation eller se film, enten i biografen eller i kælder-stuen.
I caféen kan du få hjælp til at læse breve fra det offentlige, du kan få hjælp til at kontakte læge, socialrådgiver, jobcenter osv. Det er muligt at få en bisidder med fra Folkekirkens Hus til møder med de forskellige offentlige instanser.
Du er også velkommen til bare at komme og drikke en kop kaffe, te eller saft og læse avisen eller se lidt tv.
Vi arrangerer ind imellem forskellige aktiviteter som f.eks. læsegrupper, mindfulness og meditationsforløb, film-formiddage, fisketure, pizza-aftner, rollespil osv.
Tilbuddet er til dig, som...
.. er ung ml. 15-30 år
.. har lyst til at være en del af et fællesskab
.. har lyst til at deltage i forskellige aktiviteter