Lokalkreds for pårørende til psykiatribrugere
Bedre Psykiatri - Esbjerg/Fanø/Vejen
Bedre Psykiatri arbejder for at forbedre forholdene for både personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Organisationen kæmper for flere ressourcer og bedre behandling i psykiatrien og lægger stor vægt på, at pårørende får den nødvendige støtte og bliver inddraget i behandlingsforløbet.
En central opgave for Bedre Psykiatri er at støtte pårørende og sikre, at deres stemme bliver hørt. Når pårørende inddrages og får den rette støtte, kan de spille en afgørende rolle i at fremme bedringen hos den person, de er pårørende til
Bedre Psykiatri arbejder desuden aktivt på at skabe opmærksomhed omkring de udfordringer, som pårørende til personer med psykisk sygdom står overfor. Deres mål er at få fagfolk og politikere til at anerkende og støtte pårørende bedre. Samlet set stræber organisationen efter at skabe bedre livsvilkår for både mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
Der er i øjeblikket ingen lokalafdeling i Esbjerg/Fanø/Vejen. Hvis du ønsker at være med til at starte en ny lokalafdeling op, er du velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris hovedkontor på tlf. 53 52 99 00.
På Bedre Psykiatris hjemmeside kan du få personlig rådgivning ved at booke en tid eller skrive med en rådgiver. Derudover tilbydes viden og råd ligesom det er muligt at tilmelde sig Bedre Psykiatris landsdækkende pårørendekurser.
Tilbuddet er til dig, som...
.. er pårørende til en psykiatribruger