International Kvindeklub - Kvinder møder Kvinder
Folkekirkens Tværkulturelle Center, Ribe stift
International Kvindeklub er stedet, hvor Kvinder møder Kvinder, med forskellige nationaliteter og religiøse baggrunde. Målet er at fremme nydanske kvinders dannelse af netværk, integration og bedre livskvalitet gennem socialt samvær og udviklende aktiviteter, hvor alle medinddrages med de ressourcer, vi har i f.eks. syning, madlavning, kreativitet og input i samtaleemner.
Det betyder, at vi lærer at lave nationalretter og hører om traditionen, vi syr, fører samtaler om bl.a. kvindens rolle, vi samtaler om bøn og faste i de forskellige religioner og om de forskellige højtider. Vi har også undervisning i f.eks. sundhed, opdragelse af børn og skolehjem samtale. Kvinderne foreslår emner til programmer og nogle vælges hvert halve år til at lave det sammen med os.
Vi mødes hver onsdag kl. 14:00 – 17:00 i Kvaglund Kirke. Alle religioner er repræsenteret. Klubben mødes i huset som ligger bag kirken, men kommer også ind i kirken til bl.a. kvindefester. Der er tilknyttet 9 frivillige, både danske og ny-danske kvinder.
Vi mødes også hver tirsdag kl. 15:30-17:30 til International Tirsdag i Folkehuset, Kvaglundparken 12. Her mødes både mænd og kvinder.
Se kalenderen på vores hjemmeside for mere info eller kontakt Inge Skjølstrup på inges@kvaglundkirke.dk eller tlf. 30541066.
Tilbuddet er til dig, som...
.. er kvinde og har lyst til at mødes med andre internationale kvinder til sociale aktiviteter