Navigator-tilbuddet
Kræftens Bekæmpelse Esbjerg lokalafdeling
Hvis du har særligt behov for støtte igennem kræftforløbet, er Kræftens Bekæmpelses navigator-tilbud måske noget for dig. Det kan f.eks. være, at du ikke har nære pårørende, som kan støtte dig, og du har svært ved at overskue de mange aftaler, undersøgelser og behandlinger i dit forløb.
Med ordningen får du tilknyttet en frivillig navigator. En navigator kan f.eks.:
- Tage med til samtaler på sygehuset og kommunen. En navigator kan f.eks. tage med som bisidder til samtaler, hvor der gives svar på en undersøgelse, eller deltage i et møde med kommunens sagsbehandler. Navigatoren kan støtte dig i at få stillet de relevante spørgsmål under samtalerne og sikre, at du forstår de informationer og aftaler, der bliver indgået.
- Hjælpe med at skabe overblik i kræftforløbet. En navigator kan hjælpe dig med at få overblik over undersøgelser, behandling og rehabiliteringstilbud. Navigator kan understøtte, at du deltager i de planlagte undersøgelser og aktiviteter.
- Lytte til dig og give emotionel støtte. En navigator kan lytte til dine tanker og bekymringer og støtte op om dig i din dagligdag. Navigatoren kan også hjælpe med at finde løsninger på praktiske problemer, f.eks. transport.
Tilbuddet er til dig, som...
- Er kræftpatient, der er alene, eller har et lille netværk. Har brug for støtte i kræftforløbet, have en bisidder med til samtaler og hjælp til at skabe overblik i forløbet.